Forsøg på en beskrivelse og kærlighedserklæring!
Af Peter Uwe Wien, Hamborg
Siden tyskernes rejselyst begyndte i 50érne, har Danmark altid stået højt på listen over rejsemål. Det skyldes den perfekte natur, beliggende mellem 2 have og det åbne venlige danske sind.Her finder man alt man søger efter! Specielt er sporene efter den Nordeuropæiske forhistorie at se overalt. Kulturskattene er bevaret alle steder og gør besøgende til andægtige observatører. Intet under at kunstnere gemmen tiderne har fundet Danmark attraktivt. Her fandt de deres ro, frihed og samtidig rekreation. Ikke så sært at Danmark også i dag er højborg for musikfestivaler og kunstudstillinger osv.
Dette gælder især for Silkeborg, midt i Danmarks hjerte, i det Midtjyske Søhøjland – det danske Sveitz. Her finde man først og fremmest ”aktiv rekrea-tion”, spadsereture, båd-og kanoture eller sportsfiskeri. Men også mange forskellige museer og flere vigtige festivaler. En af dem, har fået verdensry, trods musikgenren – countrymusik – som kun har en begrænset udbredelse i Europa. SCC Country Music Festival. Denne festival, som startede i Indelukket ved lystbådehavnen i 1986, vil jeg komme nærmere ind på i denne lille artikel.
Midt i den rolige lystbådehavn ligger Indelukket, tæt på vandet og alligevel midt i skoven, langt væk fra trafikstøj. Her er plads til 3000 – 3500 mennesker – til trods for fuldt hus – virker menneskemængden altid familiær. Her er man sig selv og her forstyrrer man ingen.
For 18. år i træk arrangerer SCC deres festival her – altid 2. hele weekend i august. Og for længst er det blevet til meget mere end bare en festival. Det er simpelt hen Nordeuropas mødested for Country Music elskere. Samtidig med at festivalen også af kunstnerne, bliver betragte som en mulighed for at skaffe sig en ny platform og springbræt til countryscenerne i Europa. Det er rigtigt nok, at mange andre festivaler bliver afviklet på samme måde, men ingen har eksisteret i så mange år og ingen har opnået en status blandt udøvende countrybands, som SCC Festivalen.
Her bliver hvert år præsenteret ca 24 timers live music på kryds og tværs gennem hele spekteret af denne mangesidige musikstil. Fra Old Time sound over traditionelle countrysange til den mere moderne countrymusic – her får man alt! Her tjener unge musikere deres første ”laurbær” og her viser etablerede stjerner, hvad de kan. De kommer fra det meste af verdenen Naturligvis fra countrymusikkens hjemland USA, men også fra lande som Australien , Rusland, Grønland, Island eller Japan, Irland, Frankrig, Sveitz og flere Østeuropæiske lande og selvfølgelig de Skandinaviske lande og flere og flere fra Tyskland.
Countrymusikken er meget vellidt i Skandinavien og forholdsvis spilles der lige så meget countrymusik i lokal-radioerne her som i USA.
SCC Festivalen er Skandinaviens største Countrymusic Festival. Og gennem sit naboskab og turistmæssig samhørighed med Tyskland, samtidig en af de vigtigste for tyske Countryfans.
Vejret i august er ofte flot. Festivalspladsen ligger i læ for vinden og med bare lidt sol, er det hurtigt lunt og godt i Indelukket. Men selvom det bliver regn engang imellem forstyrrer det ingen. Jeg har aldrig fundet ud af, hvor alle paraplyerne og regnslagene pludselig kommer fra, hvis det begynder at dryppe. De er der bare lige pludselig. Men ingen lader sig ellers forstyrre af lidt vand, man er jo kommet for at nyde musikken og venskaberne!
Den danske forkærlighed for camping, gør atmosfæren lidt speciel. Tæpper – siddepuder, mad og drikke og extra lunt tøj, hører åbenbart med til danskernes standardudstyr. Og det er i vore øjne lidt specielt.
Sikkert er det også – her findes både cowboys og indianere, sidstnævnte dog kun i fåtal. Danselysten er stor - der danse til alt - lige fra første til sidste strofe. Der danses Linedance, pardans og solodans – alt i et hyggeligt mix.
”Truckerscenen” har ingen betydning her, fordi der findes ingen mulighed for indkørsel og parkering på området for disse store køretøjer.
Jeg har bemærket, at her træffes fans fra hele Europa og rigtig mange af dem, tilrettelægger simpelthen deres ferie efter Festivalen. Fuldstændig afslappet og uden slagsmål og andet postyr, tilbringer man denne weekend sammen med lige-sindede. Og når man tænker på hvor mange liter øl og andets stærkt, som bliver skyllet indenbords i løbet af denne weekend, så er det i dyb respekt, at man noterer sig dette. Ingen kan have noget imod at der drikkes øl eller andet, når blot man kan opfører sig, som de gør til denne festival.
Med eller uden alkohol, er festivalens publikum, virkelig noget for sig selv. De forstår at feste stemningsfuldt – hele Festivalen er et Party. Men - når der fra scenen bliver præsenteret noget speciel, findes der ikke mere opmærksomt publikum end dette. Enten lytter de musestille, så man kan høre en nål falde til jorden eller de synger helhjertet med. Dette er en blanding som vækker begejstring hos musikerne – specielt de amerikanske (som er vant til over-fladiskhed) – de tænder på denne specielle atmosfære. Det forundre derfor ingen at Silkeborg er blevet et fast begreb i USA. Denne varme atmosfære forpligter og ansporer både musikerne og publikum. De optrædende og publikum kommer lige pludselig hinanden ved og her har man også mulighed for at tale med hinanden. Dette kan bla. ske i SCC Artist Shop, hvor de optrædende bands sælger CDér og giver autografer.
Udover SCC boden, er der masse af andre boder med et meget stort udbud af alt hvad et countryhjerte kan begære. Country Equipment – slik, frugt og de meget populære røde roser.
Festivalens roser – langstilkede Baccarat – er en specialitet og har en utrolig friskhed og holdbarhed. Disse er i Tyskland utroligt dyre, men her på festivalen bliver de solgt til moderate priser og brugt til mange formål. Der bliver givet roser til sit livs udkårne eller en ny ven. Men også kunstnerne på scenen modtager mange røde roser, som en tak for sangen. Ofte har en enkelt sanger modtaget så mange røde roser, at det har været svært at bære alle på en gang. Og p.g.a. den afslappede atmosfære er det muligt at få lov at overrakke roserne på og ved scenen i et vis omfang - det kan dog blive for meget – og der må sommetider manes til den tyske devise “Ordnung muss sein”.
Og det med, at der er tjek og orden ud i alle detaljer, sætter specielt de optrædende stor pris på, eftersom de ved, at de annoncerede spilletider overholdes. Forsinkelse tillades simpelthen ikke. – Det var der mange andre festivaler, som kunne lære noget af! Takket være dygtige lyd- og scenefolk, mærkes sceneskiftene mellem de forskellige bands næsten ikke. Ingen generende lydprøver og lange pauser. 15 min mellem hvert band!!! En sådan programkonsekvens kommer også publikum til gode – de kan i ro og fred planlægge dagens små pauser. De kan evt holdes i området kaldes Foodstreet – det er her man kan få lidt mere fast føde. Her serveres Koldt bord eller stor salat-Buffet, men også rigtige cowboyretter som Chili con Carne, spareribs , hamburgere og selvfølgelig grillede pølser. Mens man indtager sin mad kan man nyde musikken fra den lille scene i Foodstreet – i programmet mærket med F – herude i Foodstreet er der også boder med lidt af hvert – bla. SCC´s egen bod, hvorfra der sælges klubeffekter og medlemskab til Scandinavian Country Club.
Hjerteligheden og venligheden breder sig som en epedemi og rammer alle – store som små. Allerede fra første øjeblik synes det, som om man har kendt mange af dem i gennem mange år. Og for os tyskere er det ekstra rart, at så mange danskere taler tysk – fra ganske lidt til perfekt. Vi kan forstå hinanden - selv om danskerne er bedre til engelsk.
Uden tøven er det let at finde et ord som beskriver hele denne specielle festival - alt lige fra logistikken, teknikken, forplejningen, programmet, sikkerheden, de sanitære forhold, stemningen osv: PERFEKT
Efter dette kan det vel ikke undre nogen, at har man først besøg SCC Festivalen i Silkeborg en gang, ja – så er man næsten sikker at finde blandt stamgæsterne år efter år – og det er jo slet ikke så ringe endda – så er man også med til at sikre Festivalens eksistens mange år frem i tiden.
Hvis man ønsker oplysninger om overnatningsmulighed – kørselsvejledning m.m. – kan man ringe til Silkeborg Turist Büreau +45 86 82 19 11 eller gå på SCC´s website www.sccdk.com
See you in Silkeborg
Peter Uwe Wien
Æresmedlem af SCC
Redaktion:
Denne artikel stammer fra en tysk Festival Guide, lavet af Peter Uwe Wien fra Hamborg – Denne guide på 16 sider på tysk omhandler kun SCC Festivalen. Vi synes, den var så flot, så den fortjente at blive bragt i SCC bladet. Dette er sket via oversættelse til norsk af Thom Berns og derefter til dansk af mig. Håber ikke for meget er gået tabt i oversættelsen – det er svært med følelser og stemninger.
Vi ses i Silkeborg
- Jytte







